Sommer, sol og udstillinger
Jeg er sidste uge på Falster, før København og fysisk tilstedeværelse på arbejdet er nødvendig. Det er fint med online universer, men visse ting er bare nemmere, når man er på arbejde og lige kan gå ind til en kollega og diskutere småting og opnå enighed.
Sommeren har indtil videre stået på to udstillinger og to super gode kurser.
De to udstillinger er begge på Falster, nærmere bestemt i Stubbekøbing på biblioteket i juli-august måned og så på Galleri Matthies 24-28. juli.
Udstillingen i Stubbekøbing er en gruppeudstilling med gruppen Art Nordfalster. Her udstiller hver kunstner et maleri/kunstværk under titlen “Portrætter”. Udstillingen i Galleri Matthies hedder Kunst på vej. Det er en jubilæumsudstilling i anledning af, at Åbne Atelierdøre Guldborgsund har 10-års jubilæum.
Der er i år 62 kunstnere, som deltager i Åbne Atelierdøre. Som en smagsprøve udstiller 52 af disse kunstnere et værk på Galleri Matthies fra d. 24-28 juli fra kl. 13-17. Udstillingen havde en meget velbesøgt fernisering i lørdags d. 24 juli med over 150 besøgende. I går d. 25. juli havde jeg så gallerivagt og her kom der omkring 70 besøgende, så det lover godt for interessen for Åbne Atelierdøre.



Det ene kursus jeg har været på var et fysisk kursus i juni hos Lone Zimino. Lone er en gudsbenådet, meget produktiv kunstner indenfor alkohol ink og derudover et utroligt generøst menneske. Så kurset var en meget positiv oplevelse. Det er bestemt ikke sidste gang jeg deltager i et af hendes kurser.


Det andet kursus var med en britisk kunstner, Louise Fletcher. Hun havde et online-kursus med spændende øvelser for at skippe sin indre kritiker. Hendes øvelser gav et boost til det abstrakte maleri.

Louise Fletchers malestil har givet mig et skub med hensyn til abstrakte malerier, så jeg har bl.a. kreeret dette maleri, som kommer med på Åbne Atelierdøre