Feed on
Posts
Comments

Det er lang tid siden, jeg har skrevet, men dette er ikke udtryk for, at jeg ikke har malet eller udstillet. Snarere et udtryk for, at jeg har for travlt med mit universitetsarbejde og ikke har den fornødne tid til at reflektere over mit maleriske liv. Siden jeg var på Kunsthøjskolen på Ærø, har jeg stort set ikke malet på lærred. Jeg har kun færdiggjort et af mine yndlingsmotiver fra Corselitze skov med anemoner i bøgeskoven og det maleri blev til min store glæde antaget på Sydhavsøernes Censurerede Efterårsudstilling 2016. Der er 53 værker, som censorerne godkendte. Udstillingen varer til slutningen af oktober og kan ses i Vandtårnet i Nykøbing Falster. Efteråret byder udover den censurerede udstilling i Nykøbing også på en udstilling med kunstnersammenslutningen K21, som jeg er medlem af. Udstillingen foregår i november i København på Hvidovre Bibliotek.

I stedet for at male på lærred, er jeg fortsat med at male på papir. En del af disse malerier er blevet indrammet med passe partout og glas – en del hænger i Galleri Marielyst, en del er foræret som gave, men størstedelen ligger bare i en bunke.  Jeg får fortsat læst og set en masse om at male og prøver at få denne lærdom ud gennem penslen.

papirmalerier

Et udsnit af min produktion på papir

Derudover er male- og tegnekredsen i Valby Kulturhus startet op igen efter sommeren i atelieret og hermed vil jeg komme ind i en fast malerytme, hvilket jeg glæder mig til. Jeg ved ikke om jeg i efteråret maler på papir i atelieret eller om lærrederne kommer frem. Det, der er fordelen med at male på papir, er, at materialerne ikke fylder meget og derfor er let at transportere.

Derfor var skitseblok, maling og pensler også med på ferie i Norge i sommer. Det blev også til små akvareller af landskaber, som foræredes til vores norske værter undervejs.

img_6984

Akvarel fra Kragerø

img_7456

Maleøvelser i Kroatien

Vejret i Kroatien er ekstremt fascinerende. Det at bo tæt ved vand og bjerge introducerer en uforudsigelighed og dramatiske skift. De to sidste fotos er taget med lidt over en times mellemrum og viser tydeligt, hvor hurtigt vejret kan skifte.
img_8058img_8059

Jeg føler mig utroligt privilegeret ved at have muligheden for at male så inspirerende landskaber, idet jeg både i Norge og Kroatien kan lade mig inspirere af og male dramatiske bjerglandskaber og flotte kyststrækninger, mens jeg i Danmark har kysten, lyset, de bølgende bakker og det frodige landskab. Nu må vi se, hvilke motiver der vil blive kreeret over de næste par måneder og om det bliver på papir eller lærred.

One Response to “Refleksioner over det seneste år og en censureret udstilling”

  1. Pål says:

    Kan du ikke male den flotte havn, hvor I har jeres ferielejlighed i Kroatien?

Leave a Reply

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: