Feed on
Posts
Comments


Efter en selvvalgt udstillingspause på 4 måneder, udstiller jeg i januar måned på DTU Fødevareinstituttet. Det var her jeg for godt 1 år siden udstillede for første gang. Siden er meget sket. Jeg har udstillet 6 gange derefter, fået solgt billeder så jeg får dækket mine udgifter nogenlunde samt mødt en masse spændende og søde mennesker. Det har været travlt til tider, hvilket er svært at få passet ind sammen med et mere end fuldtidsjob samt en familie, der også kræver min tilstedeværelse. Jeg har lært en masse om hvor man måske ikke skal udstille, hvordan man kan markedsføre sig selv m.m. Jeg har været på kurser, er kommet igang med at male mere med olie og er i det hele taget godt tilfreds med tingene. Desuden har jeg omsider fået funktion på hjemmesiden, så jeg kan se hvor mange besøgende der er på hjemmesiden. Dette tal er ganske opmuntrende, men jeg ville ønske at jer der kigger forbi, ville give en kommentar på siden, så man fik navn bag besøgene. Dette er hermed min opfording til jer, der kigger forbi!
I efteråret har jeg ikke malet så meget som jeg ville ønske. Det skyldes, at min faste maletirsdag blev erstattet af undervisnning i kroatisk på studieskolen. Samtidig blev atelieret i Valby Kulturhus også renoveret og lukker faktisk først op tirsdag d. 15. januar Jeg glæder mig meget til at vende tilbage til hyggelige og produktive timer sammen med Ebbe, Anne, Kirsten, Margarita, Anoupama m. fl. Samtidig vender dagslyset tilbage og giver mulighed for flere timer at male i.

Jeg ser frem til et godt og produktivt år.

One Response to “Refleksioner over året, der er gået”

  1. Lise says:

    Kære Sisse
    Dejligt at følge med i dit udstillingsliv, og at dine kolleger igen får glæde af billederne.
    MH fra Lise

Leave a Reply

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: