Du er velkommen til at kontakte mig for yderligere oplysninger.

Jeg kan kontaktes:
pr. mail: sissefagt2500@gmail.com
eller på tlf. +45 22 97 73 20.

Jeg udstiller gerne i kunstforeninger og sælger selvfølgelig de malerier, der er til salg (se under mine malerier – ikke solgte). Jeg  tager også imod bestillinger – især indenfor landskabsmaleri. Skriv til mig, hvis du vil høre noget i den sammenhæng.

Du kan også følge mig på Facebook og Instagram via knapperne i højre øverste hjørne. Du kan også skrive til mig ved at trykke på brev-ikonet i højre hjørne.

Hvis du vil vide, når jeg har nyheder på hjemmesiden, kan du abonnere på mit nyhedsbrev.

Om mig:

Naturens farver har altid fascineret mig – en smuk solnedgang, fantastiske skyformationer, vejrets effekt på lyset og farverne af landskaber. Med talrige rejser til Norge og Kroatien fascinerer de dramatiske bjerglandskaber mig og giver en fin kontrast til det flade Falster, hvor jeg tilbringer mange weekender i vores sommerhus. Jeg elsker havet og det skiftende lys ved kysten. Prøver at fange nuet og situationen.

Jeg er ud af en kreativ familie og har altid malet og tegnet. I mange år var det akvarel, men siden 2007 har jeg malet med akryl og olie. Stille og roligt er jeg begyndt en rejse fra akvarellens trygge A4 størrelse til større lærreder, men rejsen er langtfra slut.

Jeg har modtaget undervisning fra bl.a. Robert McLean, Markus Stolk, Henrik Skora m.fl. og haft ugelange ophold på diverse kunsthøjskoler. Jeg prøver hele tiden at udfordre mig selv og forbedre min stil.

Til hverdag arbejder jeg på et universitet. Maleriet giver en dejlig kontrast til arbejdet med tal, analyser og forskning.

Jeg vil løbende opdatere om udstillinger og vise nyeste malerier.

Hilsen Sisse

Leif Nielsen, redaktør af Galleriet 2012 har skrevet om mig:

“Naturalisten – landskabsmaler Sisse Fagt fanges ind af naturens omskiftelighed, uanset hvor hun befinder sig. Hendes følsomme opmærksomhed lader farverne udtrykke stemninger fra naturen. Hun fortolker det danske landskab, med alle de farvetoner det indebærer. Det er som at fornemme Carl Nielsens melodier til Johannes Jørgensens tekst: “Nu lyser løv i lunde, grønt ligger Danmarks land” over til det kontrastfyldte i “Spurven sidder stum bag Kvist; Såmænd, om ej det fyger!” af Jeppe Aakjær. Gennem sine malerier indfanger Sisse Fagt naturens farver og
lys. Hun maler naturalistisk med et ekspressivt strøg. Inspiration hentes i naturen. Fra de talrige rejser til Norge og Kroatien med de voldsomme og dramatiske bjerglandskaber. Fra det flade Falster ved Bøtø, i familiens sommerhus, hvor hun tilbringer weekenderne. Om sin fascination af naturen siger hun: ”Jeg elsker havet, himlen, det skiftende lys ved kysten, smukke solnedgange og fantastiske skyformationer”. Det sete strømmer fra øjet direkte ud gennem penselstrøgene. Her fanger hun nuet og stemningen, så beskueren drages ind i motivet.”

Scroll til toppen

Vi bruger cookies for at kunne give dig den bedste oplevelse. Ved at bruge vores side accepterer du brugen af cookies.