Feed on
Posts
Comments

Inspirationssommer

Jeg har holdt en dejlig lang sommerferie i både Norge (Sørlandet og Nordnorge) samt i Kroatien. Masser af dejlige oplevelser og inspiration med flotte motiver af bjerge, himmel og hav. Og ikke mindst midnatssol i Nordnorge. Smukt.

Da det at male er en lidt asocial beskæftigelse, hvor jeg fordyber mig og lukker andre ting ude, har jeg på ferien ikke malet så meget, da det primære formål med ferien har været hyggeligt familiesamvær. Dog havde jeg malegrej med til Nordnorge i form af akrylmalingspapir og enkelte pensler og farver. Det blev til et par få malerier, hvoraf et med udsigten fra min svoger og svigerindes hytte blev foræret til dem.

Jeg har både i Norge og Kroatien fået taget masser af fotos af den flotte natur og forhåbentlig vil disse blive omsat til malerier i løbet af vinteren. Nogle malerier vil muligvis blive til på diverse kurser – lige nu er der i hvert fald masser af interessante kurser der vil være værd at lade sig inspirere på, så jeg må se hvad jeg får tilmeldt mig.

Som tidligere nævnt har jeg udstilling i september, men derudover udstiller jeg fortsat i Galleri VK august måned ud. Der hænger et par af mine malerier og jeg bemander galleriet d. 29 august fra kl. 16, så kig forbi, hvis du har lyst.

 

Leave a Reply

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: