Feed on
Posts
Comments

August måned er altid præget af Åbne Atelierdøre Guldborgsund, som er en rigtig dejlig begivenhed, hvor både gamle og nye kunder drysser forbi og vi får en hyggelig snak om kunst, landskaber, inspiration, teknik og meget mere. Begivenheden varsler sommerens afslutning, men ovenpå sådan en sommer kan vi ikke klage, når sommeren går på hæld. Det bliver hurtigere mørkt og snart starter mine maletirsdage i Valby Kulturhus. Den køligere temperatur gør det også nemmere at male med akrylfarver, da de ikke tørrer så hurtigt.

Åbne Atelierdøre var velbesøgt og vejret var for det meste rigtig godt. Som noget nyt havde jeg akvareller i form af små kort og laminerede bogmærker, hvilket var populært. Her er lidt indtryk fra dagene.

 

Næste gang jeg skal udstille er i København. Nærmere bestemt i Gentofte Bio. Jeg udstiller det meste af oktober måned i biografens cafeområde. Mere herom senere. Desuden har jeg en lille udstilling de næste to måneder i Marielyst, idet jeg udstiller i den nyåbnede restaurant Bergs Corner på Lupintorvet.

Udover Åbne Atelierdøre har jeg i august været med Urban Sketchers Copenhagen på en lærerig eftermiddag. Vi afprøvede den såkaldte Notan teknik, som handler om at omsætte et motiv til kun sort-hvid. Svært, men meget nyttigt. Jeg er vild med at være sammen med sketcherne – de er ligeså generøse og hyggelige som dem, jeg mødte i Barcelona.

Her underviser Christine os i teknikken

Min skitse af H.C..Ørstedsværket

En del af gruppens værker beundres og kommenteres

Weekenden efter var der spændende workshop med Urbans Sketchers Oslo, men jeg var i stedet i Oslo til konfirmation. Her fik jeg mulighed for med vores ældste datter at gå en herlig tur, hvor vi kom igennem meget kunstneriske og småhemmelige steder af byen. Ved et gammel brænderi var der søndagsmarked med kunsthåndværkere, tøjsælgere m.m. Og til min store glæde opdagede jeg KEM – kunstnernes egne materialer – en dejlig kunstartikelbutik. Desværre var den ikke åben om søndagen, men nu ved jeg den findes og næste gang vejen går forbi Oslo, vil jeg besøge den.

Det spændende marked i Oslo

Nærmest jungleagtigt i Oslo

Efteråret bliver præget af en del rejseaktivitet, men jeg vil som minimum skrive lidt, når min udstilling i Gentofte nærmer sig.

 

Leave a Reply

Follow

Get every new post on this blog delivered to your Inbox.

Join other followers: